Halvdelen af køleskabene dumpede i dansk energitest

I en test foretaget af Energistyrelsen kunne hvert andet køleskab ikke leve op til det energimærke, der var klistret på skabslågen.

Kun halvdelen af de 26 testede køleskabe levede op til den energiklassificering, som leverandøren havde oplyst, i en undersøgelse udført af Energistyrelsen, der går energimærkningen af køleskabe solgt i Danmark efter i sømmene.

Alle køleskabene i testen var mærket A+ eller højere, og ifølge undersøgelsens resultater var det for størstedelen af synderne den tekniske dokumentation, der var utilstrækkelig. Enkelte køleskabe dumpede også en laboratorietest.

Undersøgelsens resultater, der senest blev opdateret i april sidste år, viser, at alle producenterne enten har tilrettet dokumentationen, skiftet mærkningen eller helt pillet produktet af det danske marked.

Branchen er afhængig af et troværdigt mærke

Farven på det lille mærkat, der afslører energieffektiviteten af et produkt, er nemlig meget afgørende for, om elpæren, vaskemaskinen eller fjernsynet kommer med hjem, når danskerne køber hårde hvidevarer og andre elektroniske produkter.

Mærkningsordningen er generelt set en stor succes, som både producenter og forbrugere er kommet til at være meget afhængige af. Derfor er det også afgørende, at energimærket er troværdigt, mener Henrik Egede, direktør i brancheforeningen for Producenter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater (FEHA).

»Den tillid, der er fra forbrugernes side, er altafgørende for producenterne. Vi kan jo se, at 80 procent af salget ligger i det næstbedste mærke på tværs af forskellige apparater. Energimærket er absolut hjerteblodet i den måde, forbrugerne køber apparater på, og derfor vil vi også hjælpe med at sikre, at mærkerne er de rigtige. Vi har slet ingen interesse i, at der er forkert mærkning,« siger Henrik Egede.

Han understreger, at han mener, det er positivt, at mærket er underlagt en skarp kontrol, og at en stor del af mærkets troværdighed også kommer af en effektiv tilsynsførelse. Derfor mener han, det er positivt, når Energistyrelsen en gang imellem kan finde fejlmærkninger.

Hos Energistyrelsen understreger man, at resultaterne ikke skal tolkes alt for firkantet.

»Det er værd at tilføje, at de produkter, vi vælger ud, ofte er nogle, vi i forvejen har haft en mistanke til. Det vil altså sige, at hvis vi har gjort vores arbejde ordentligt, danner denne undersøgelse et billede af markedet, der er værre, end det i virkeligheden er,« siger akademiingeniør Bjarke Hansen fra Energistyrelsens afdeling for byggeri og energieffektivitet.

»Det er selvfølgelig klart, at det øjeblik, der er nogen, der misbruger mærket, hvad enten det er bevidst eller ej, så er der selvfølgelig et problem med de enkelte produkter, det drejer sig om. Men som udgangspunkt fungerer ordningen rigtig godt,« tilføjer han.

Kilde: Ingeniøren 25/2-2014

Stor interesse for fejlagtige energimærker

Historien, om at der er fejl i hver tredje energimærke, kom bredt ud i de danske medier i tirsdags d. 11/3-2014.

TVAvis 2130 - 11-3-2014

Både TV Avisen kl. 18.30 og kl. 21.30 havde indslag om undersøgelsen. Hvis du gerne vil se eller gense indslaget, kan du se det her – TV Avisen kl. 21.30.

Og historien kom også bredt ud i andre landsdækkende medier, blandt andet Poltiken, Berlingske, Jyllandsposten og altså på dr.dk.

Her kan du finde en række links til de mange artikler:

 

Hjemmelavede mærker forvirrer!

Gennemgangen af produkter i otte butikker afslørede fejl i mærkningen på hvert tredje produkt
(http://www.market-watch.dk/2014/03/alt-for-mange-fejl-i-energimaerkningen/)

Her kan du se hvordan et energimærke skal se ud, og hvilke der vildleder mere end de vejleder.

Officielt mærke

Sådan skal energimærket se ud (på vaskemaskiner):

officielt mærke

Hjemmelavede mærker

Her er nogle eksempler på mærker der ikke opfylder kravene:

hjemmelavet mærke 3

Skalaen mangler – forbrugerne kan ikke se, hvor på skalaen produktet ligger.

 

hjemmelavet mærke2

Endnu en hjemmelavet mærkat – skalaen går fra A – G, mens den sorte pil indikerer at produktet er A++

 

hjemmelavet mærke0

Endnu et hjemmelavet mærke – uden skala, og uden lighed med det officielle mærke overhovedet.

Forbrugerrådet Tænk og Det Økologiske Råd vil følge op på de mange fejl og mangler i de kommende år.

Alt for mange fejl i energimærkningen

Elektronik og hvidevarer er nogle strømslugere i danske hjem. Energimærkerne skal hjælpe forbrugerne til at vælge de mest energieffektive produkter. Men hvert 3. produkt i Forbrugerrådet Tænks undersøgelse havde fejl i energimærket.

energimaerke_fejl-800x387

Hvert 3. produkt har fejl i energimærket

834 produkter i 8 butikker har været under Forbrugerrådet Tænks lup for at se, om EU-reglerne for energimærkningen er overholdt. På 35 % af produkterne var det ikke tilfældet.

Butikkerne skal bruge de energimærker, som følger med produkterne, når de bliver leveret til butikken.

Undersøgelsen af energimærkning tyder imidlertid på, at flere butikker selv udformer et mærke, som de sætter på produktet. Enten kopierer de et andet mærke, eller også fabrikerer de et nyt, og den går ikke.

Energimærker skal hjælpe forbrugeren

Mærkerne har til formål at gøre det lettere for forbrugerne at sammenligne de forskellige produkter i butikkerne og vælge de mest energieffektive hvidevarer og elektroniske produkter.

Energimærkning er en rigtig god hjælp til forbrugerne, mener Forbrugerrådet Tænk. Og mange forbrugere bruger den, viser en undersøgelse blandt 194 brugere på taenk.dk fra februar 2014.

Mærkningen er imidlertid kun en hjælp, hvis den er korrekt, fastslår Claus Jørgensen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk.

Dansk Erhverv efterlyser mere vejledning

Er der fejl i informationen, kan det ifølge Dansk Erhverv handle om, at forhandlerne oplever reglerne for komplicerede, og at de ikke får nok information.

”Fejl fra manglende forståelse om reglerne kan opstå hos enten leverandøren, der har ansvaret for at videresende informationen til butikken, eller det kan ske i butikken, eventuelt når mærkerne påklistres. Leverandøren kan eksempelvis have brugt en ældre skabelon, så mærket ser anderledes ud, men informationerne behøver ikke af den grund at være forkerte,” siger Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef hos Dansk Erhverv.

Energistyrelsen oplyser, at de løbende besvarer henvendelser fra forhandlere, både uopfordrede henvendelser og i forbindelse med en kontrol af mærkningen i butikken.

Forbrugerrådet Tænk følger op på resultaterne

Inden udgangen af 2014 skal EU-Kommissionen komme med en evaluering af ordningen med de nye energimærker.

Forbrugerrådet Tænk analyserer nu tallene fra undersøgelsen af de 834 produkter og hører de konkrete butikker om, hvad de har tænkt sig at gøre. Resultaterne af den videre undersøgelse offentliggøres senere på året, hvor Forbrugerrådet Tænk vil tjekke butikkerne igen.

Undersøgelsen af energimærker er foretaget i samarbejde med den europæiske alliance Marketwatch.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk: http://taenk.dk/nyheder/energimaerkning-er-fyldt-med-fejl

Se også DR.dk: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/03/10/192703.htm

 

God dækning af MarketWatch i andre lande

MarketWatch har formået at tiltrække flere mediers opmærksomhed, da det blev lanceret i Europa i sidste måned.

I Storbritannien har både nationale og regionale TV-stationer, radio, fagpresse rapporteret, at en 1 ud af 5 hvidevarer ikke er så effektive, som de hævder på deres energimærkning.

The Daily og Sunday Telegraph Herald Scotland, Express & Star, Metro havde nyheden i deres trykte udgave, mens BBC TV og radio rapporterede om problemet, som de fleste af de store regionale aviser og talrige handels-medier også gjorde.

I Tyskland var dækningen også god med fokus på fejlmærkede TV, hvilket resulterede i historier i Die Welt, Die Zeit, Handelsblatt, Berliner Morgenpost, Fokus, og Tysklands indflydelsesrige regionale presse, herunder SDZ.

Bloomberg dækkede også historien internationalt.

Hold øje med pressen i næste uge, hvor der også sker ting og sager i Danmark.